22: Status: Akkvisitioner og fokusområder

November 06 2006

Meddelelse nr. 22

Status: Akkvisitioner og fokusområder

BioPorto har i de seneste måneder foretaget en nærmere undersøgelse af selskabet Interface Biotech og dets teknologier, efter at parterne indgik aftale om fremsættelse af aktieombytningstilbud på nærmere fastsatte konditioner, betinget af et positivt resultat af undersøgelserne, jf. Fondsbørsmeddelelse nr. 12.

Bestyrelsen i BioPorto fandt ved gennemgang af de foreliggende undersøgelser af Interface Biotech, at den kommercielle udnyttelse af de videnskabelige resultater og teknologier synes for usikker, hvorfor disse ikke i tilstrækkelig grad synes at understøtte de anlagte budgetter. Endvidere forekommer de forventede synergier ved et opkøb utilstrækkelige. Bestyrelsen finder derfor ikke at forberedelserne til en erhvervelse af Interface Biotech kan fortsættes og har besluttet at indstille forhandlingerne for indeværende.

Vedrørende akkvisitionen af Merlin Diagnostika mangler fortsat endelig indgåelse af aftale om erhvervelse af aktier i DiaCdem og løsning af enkelte udestående punkter vedrørende den gennemførte due diligence. Akkvisitionen forventes endelig gennemført ved Completion inden udgangen af 2006.

BioPorto har flere interessante akkvisitionskandidater, der har umiddelbare synergieffekter, herunder inden for "point of care" teknologien og antistofbaserede virksomheder. Disse selskabers udvikling følges tæt med henblik på indledning af opkøbsforhandlinger.

I datterselskabet AntibodyShop A/S har en delegation netop besøgt den årlige MEDICA messe i Düsseldorf og er returneret med nye kontakter i forhold til såvel ny udvikling, produktionspartnere som adskillige emner for salg og distributører. Særligt er selskabet blevet bekræftet i at fokusere i endnu højere grad på optimering af selskabets NGAL produkter samt udnyttelse af selskabets rettigheder til patentansøgte metoder til diagnostik ved NGAL bestemmelse.

Flere selskaber udviser således interesse for opnåelse af licensadgang til AntibodyShop’s kommende patentrettigheder, herunder en af verdens førende virksomheder indenfor in vitro diagnostik.

Med venlig hilsen

Thea Olesen
Adm. direktør

For yderligere information kontakt:
Thea Olesen, adm. direktør
Telefon 45 29 00 29, mail to@bioporto.com

Downloads

AnitbodyShop.com  Meddelelse 22 2006.pdf (32.82 kB)

BioPorto - Grusbakken 8, DK-2820 Gentofte, Denmark
Phone: (+45) 4529 0000 - Fax: (+45) 4529 0001 - Email: info@bioporto.com

Created by Wizkids ApShttp://wizkids.dk