12: Interface Biotech forhandling

August 24 2006

Meddelelse nr. 12

Akkvisition af Interface Biotech A/S - forhandling

BioPorto A/S skal herved give meddelelse om, at selskabet har indledt forhandling om akkvisition af biotekselskabet Interface Biotech A/S og i denne sammenhæng har underskrevet Letter of Intent om fremsættelse af aktieombytningstilbud, såfremt en nærmere undersøgelse af Interface Biotech A/S og selskabets teknologier falder positivt ud.

Interface Biotech er et dansk bioteknologisk selskab, der fokuserer på udvikling af produkter til behandling af brusk-, knogle- og tandlidelser. Interface Biotech udvikler desuden en række primære humane cellekulturer fra forskellige typer af normal humant væv, som vil blive solgt til forskning og afprøvning af medicin. Virksomheden har etableret et omfattende forsknings- og udviklingsprogram og har etableret avancerede celleproduktionslaboratorier der er Klasse-100 cGMP godkendt i overensstemmelse med de nye EU regulativer. Interface Biotech markedsfører Cartilink-2, et produkt til autolog chondrocyt implantation (ACI). Cartilink-2 er et unikt produkt til behandling af bruskdefekter.

En evt. erhvervelse af Interface Biotech er i overensstemmelse med BioPorto koncernens overordnede målsætning om at øge aktivitetsniveauet i BioPorto-koncernen gennem organisk vækst og akkvisitioner, der med synergieffekter skaber værdi i form af et udvidet teknologisk råderum, udvidelse af videnskabelige kompetencerammer og driftsfordele. Tilmed vil erhvervelsen skabe et godt netværk til flere centrale erhvervsfolk og investorer, herunder Johan Schrøder (ex. Radiometer), Kjær familien (ex. FL-Smidth) og Erik Damgaard (ex. Navision), som udgør hovedparten af aktionærkredsen, bestyrelsen og direktionen i Interface Biotech A/S.

Betinget af positivt resultat af undersøgelserne af Interface Biotech A/S og dets teknologier forventes aktieombytningstilbud fremsat overfor selskabets aktionærer i september 2006. Det er endnu ikke muligt at fremkomme med forventningerne til effekten af en evt. akkvisition.

Med venlig hilsen

Thea Olesen
Adm. direktør

For yderligere information kontakt:
Thea Olesen, adm. direktør
Telefon 45 29 00 29, mail to@bioporto.com

Downloads

AnitbodyShop.com  Meddelelse 12 2006.pdf (17.68 kB)

BioPorto - Grusbakken 8, DK-2820 Gentofte, Denmark
Phone: (+45) 4529 0000 - Fax: (+45) 4529 0001 - Email: info@bioporto.com

Created by Wizkids ApShttp://wizkids.dk